Mandschauvanisten Alvarez.

Alvarez åbnede sine øjne op i forargelse over at høre hende bede ham tage et bad, og begyndte at tvivle om han havde hørt rigtigt. Han satte sig op og så hen på hende, og ganske rigtigt stod hun med sengetøjet parat til at skifte, når han endelig fjernede sig.
"Øh, jeg trænger ikke" Svarede han stadig forarget. Ifølge ham, trængte han ikke før han selv kunne mærke at det var på tide, så det var noget underligt noget.
"Men jeg vil overveje det, hvis du tager badet sammen med mig" skyndte han sig lige at tilføje.

Alvarez sendte hende et spydigt blik og var tæt på at smække hende et dask bagi og havde allerede sigtet med en flad hånd, men lod være. Han tog sin hånd til sig og gik ud på badeværelset uden at komme med en dum kommentar eller nogen anden former for genstridighed. Et bad kunne jo sagtens gøres kort, og hvis han gjorde det, kunne han jo altid forlange at få noget til gengæld bagefter.
Han gik hen til karret og tændte for det varme vand. Han undlod at komme sæbe i, da han stortset afskyede den slags lugte og vil helst ikke have, at Mirale skulle komme med dumme kommentarer om, at han duftede af blomster eller lignende.

Alvarez endte i karret til sidst, men lå bare og kedede sig. Vandet var dog dejlig varmt, men det ville nu have været en million gange bedre hvis Mirale havde underholdt ham lidt. Nogle gange elskede han hendes genstridigheder, men andre gange ville han ønske, at hun ville gøre alt for ham, som for eksempel at give ham sex, massage og hvad han nu ellers kunne finde på.
Det varede ikke længe før han rejste sig fra badet igen og tog en hånklæde og tørrede sig fri for det meste vand, hvorefter han fik sine lasede læderbukser på igen, som egentlig var det eneste klædestykke han ejede. Sko og trøje gik han ikke med, sko fordi han bedst kunne lide uden og trøje fordi hans vinger var i vejen.

Alvarez trådte ud fra badeværelset allerede efter en syv minutters tid og havde stadig vådt hår og vinger fra vandet. "Tilfreds?" Spurgte han, selvom at hendes mening var ligegyldig. Nu havde han gjort som hun havde bedt om og nu ville han ikke gå længere end til det bad. Han så undrende på hende, mens hun stod med alt sit tøj fremme. "Du har da rigeligt med tøj, hvad skal du bruge mere til for?" Lo han af hende og satte sig på den ene stol hun ejede.

"Hvis du ikke sorterede i dit tøj, ville du heller ikke mangle det" Svarede han og lænede sig godt tilbage i stolen og så hen på hende ganske afslappet. han kørte sin hånd tilbage i sit våde hår, så det blev sidende, og tørrede derefter sin hånd i bukserne. Selv havde han kun det ene par bukser som han endten gik med eller ikke gik med.
"Jeg ville foretrække at du slet ikke gik med noget tøj" Kommenterede han ærligt.

"Det har jeg aldrig forstået. hvis kvinder gerne vil se flotte ud i tøj, hvorfor tager de så lange bukser på og lange ærmer?" Spurgte han hende men næsten mest til sig selv. Så vidt han kunne se henne fra hjørnet af, var det meste af Mirales tøj langærmede og ret så almindelige trøjer.
han kiggede nøje på hende. "Det er ikke noget du skal svare på iøvrigt. Du er jo så klog på hvordan en mand skal være overfor en kvinde, men omvendt ved du ikke hvordan en kvinde skal være overfor en mand".

Come-back spørgsmålet kom til ham uventet, og det fik ham faktisk til at undre ham om hvordan en kvinde egentlig skulle være og hvad han egentlig havde ment med det. Lige nu kunne han gøre det nemmere ved sig selv og svare 'billig, fræk og forførende' så han ikke behøvede at tænke over det.
"Hun..." begyndte han tænksomt og kiggede allerede ud ad vinduet efter et svar og lod efterfølgende blikket kigge rundt i huset, indtil det ramte køkkendelen "Hun skal for det første være god til at lave mad...".

Alvarez kunne ikke fordybe sig mere i det og blev en smule rustreret over det. "Ikke så krævende!" Fandt han hurtigt frem til og vrissede det næsten ud, helt fra hjertet af. selv syntes han at Mirale var ufatteligt krævende af ham, når man tæn´kte på hvor flink en voldtægtsmand han egentlig var overfor hende.
"jeg har aldrig mødt nogen så krævende som dig.."

"Ja, men du vil allerhelst gerne have at jeg forsvinder, ikke sandt?" lo han tilbage. Han kunne aldrig i sit liv forestille sig, at hun faktisk kunne lide ham, selvom han blev ved med at drille hende med, at hun sikkert nød deres seksuelle forhold ligesågodt som ham, og den slags ting.
"Utroligt jeg ikke har set dig græde endnu. det plejer folk ellers at gøre med det samme. Også selvom jeg ikke engang har været slem..."

"Du græd ikke på grund af mig eller noget jeg havde gjort. det var af dine egne problemer" Svarede han før han rejste sig og flyttede sig hen i sengen igen. Han smed sig ned, uden at tage hensyn til at Mirale netop havde redt sengen og lænede sig godt til rette. Han kunne ikke tyde hendes udtryk, da han simpelthen var for blind til at kunne læse en kvindes tanker og følelser. Ja han kunne ikke engang tyde sine egne.

"Så hellere fortsætte som nu.." mumlede han en anelse lavt og fjernede blikket fra hende og så op i lofet, tænksomt. Han kunne ikke drømme om at skulle rende og hoppe for en bestemt person, som om det ikke var slemt nok at går i bad fordi Mirale siger det. Nu var et bad heldigvis ikke det værste, men hvis hun havde bedt ham gøre rent eller lave mad, havde han nægtet det.
"Mirale... Nu når jeg har gået i bad for din skyld..." begyndte han med et tryk på 'din skyld' "Så kunne du godt give efter for mig og give mig det jeg vil have"

"Men jeg har lært dig at kontrollere dig bedre over for en anden person, med henblik til dine empatevner" Svarede han med et lille tilfredst smil "Og for ikke at glemme, var jeg din første gang"
Nøje holdt han øje med hende, selvom hun bare stod der og svarede ham igen, og af en eller anden grund var det ikke noget der irriterede ham. Han blev ved med at plage hende, selvom han godt vidste, at han nok ikke kom langt med det. For på et tidspunkt inden solen ville gå ned, lå hun nok nøgen i sengen sammen med ham, udkørt efter en hårdt og hed omgang.
Alvarez kunne se det for sig, og tanken var meget fristende.