Mandschauvanisten Alvarez.

"Nu du siger det" Alvarez løftede benene op fra gulvet og lagde sig tilbage i sengen og lagde sig til rette "...Så kunne det være dejligt hvis du kom herhen og lægge med mig". Han klappede på sin mave, tegnet til at hun skulle komme hen og lægge sig, og gerne oven på ham. "Kom og læg dig hos mig inden jeg finder ud af at du har forgiftet mig og dør".

"Så har jeg vidst ikke forklaret dig hvordan man behandler en mand" Svarede han og lo selv efter at have hørt hendes latter "Vi mænd har et ustyrligt behov". Han satte sig lidt op og kiggede hen på hende med et smil. Denne gang havde han faktisk tænkt sig at ændre lidt på planerne og få logget hende, i stedet for at tvinge hende. Det kunne jo være at det gav sine fordele.
"Det kunne jo godt være du ikke brød dig så meget om mig, når jeg nu er så forfærdelig" Smilte han lumskt.

Hans smil forvandlede sig næsten om til en surmulen idet hun med dansende skridt gik hen til bordet og satte sig. Når hun pludselig blev forførende i det, var det som regelt fordi hun skulle svare ham tilbage med et eller andet. "Aaaah... romantik. Du kan ikke bebrejde mig for ikke at vide hvad det er" Sagde han mut og satte sig bedre op og stirrede småopgivende på hende. Han havde dog ikke tænkt sig at give op, selvom det var sådan det så ud til "Og så går jeg ikke ud fra at du ville gøre som jeg sagde alligevel hvis jeg overhoved prøvede på det".

Alvarez kiggede på hende. "Lad nu være med at gøre det besværligt for mig. Jeg er slet ikke så flink overfor andre kvinder som jeg er overfor dig" Sagde han med et surmulende blik. Et eller andet sted ville han ønske at han bare kunne sige, at han ikke ville have sex med og så bare være sur, men lige nu kunne han godt mærke at han var ved at blive trængende efter hendes krop og hendes stemme igen.

Alvarez lænede sig tilbage og lod sig tænke på sit svar. "...Ja..." lød hans svar og han kiggede tilbage på hendes blik "For jeg kan ikke gøre det bedre end det her, og jeg ved du godt kan lide det så snart vi er igang. Ja... det er ligefør du nyder det mere end mig?". Et lille prøvende smil dukkede frem på hans læber. "Det kan være du i virkeligheden nyder det, ud over at du kopierer mine følelser, hm?"

Alvarez rejste sig roligt op og lænede sig halvt ind over hende på bordet. Selvom hun sad der, var han stadig højere end hende. Hans ansigti var meget tæt på hendes nu. "Ved du hvad jeg tror, Mirale? Jeg tror et eller andet sted du er begyndt at kunne lide mig... På trods af at du jo siger, at du hader mig". Han lagde sin hånd på hendes kind, hvor hudfarven var tydeligt forskellig fra hans.

Alvarez valgte ikke at svare, men smilte bare. Han rykkede tingene på bordet bag hende væk og lagde hende ned, hvor han snildt begyndte at afklæde hende. "Jeg elsker din krop Mirale. Hvis jeg var interesseret i dig som person, så ville jeg måske have overvejet at gøre det romantiskt" Smilte han stadig. Han kunne ikke tro på, hvis nogen kom og sagde, at han var forelsket i hende. Overhoved ikke.

Han samlede hendes hænder sammen i sin ene hånd, og fik trukket hendes undertøj af. Da løftede han hende op og smed hende ned på sengen. "Måske var vi også begyndt at blive lidt for gode venner. Det passer ikke helt ind i mit liv" Hviskede han, tæt ved hendes øre.
Sandheden var stortset, at han var begyndt at kunne lide hende rigtig godt efterhånden, og at det var ved at forvirre ham en pæn del.

Af en eller anden grund lod han hende rejse sig op, da han så hendes ret så skuffede ansigtsudtryk. Men han havde nu også gjort alt hvad han kunne, for at modsige at han havde rigtige følelser for hende, hvilket hun åbenbart reagerede på. Han satte sig selv op og lænede sig tilbage i sengen med et hvilende blik på hende.
"Det er ikke rimeligt nej, men jeg gider ikke tage at lede efter en der kan overgå det du har givet mig de sidste par gange. Jeg var jo så heldig at møde en som dig, der ikke har andet at tage dig til end at være sammen med mig alligevel"

Alvarez så på hende da hun trak sine arme ud og nærmest vidste ham hendes lillebitte hjem, som i hans øjne umuligt kunne være noget stort problem. For havde det været hans eget hjem, ville der nok ikke blive ryddet op eller gjort rent overhoved.
"Som hvad?" Fnøs han i samme tone som hende, og blev småsur over at hun selv blev sur, da han allerhelst ville have, at hun skulle være sexet og drilsk ligesom hun var først. Nu havde han prøvet at voldtage hende imod hendes vilje, men nu hvor de var kommet så tæt på hinanden, kunne hun da godt give ham sig frivilligt.

"Wow, en hundehvalp. Ja, men så får du jo travlt" Svarede han uden at lægge skjul på sarkasmen i sinn stemme. Han syntes ikke at en hundehvalp lod til at kræve så meget opmærksomhed, som hun fik det til at lyde som. I det hele taget lød hendes liv ikke særlig spænende, hvis det kun bestod af at gøre rent og lave mad. men han blev nu alligevel lidt jaloux ved tanken om, at hun ville udskifte ham med en hundehvalp, og det var ikke fordi han havde spor travlt selv, så Miales hjem var det bedste sted for ham at være lige for tiden.

Alvarez selv ville ikke kunne se det sjove ved sådan en hvalp, da dyr ikke rigtig sagde ham noget. Han havde en bror engang, men ellers ikke noget der mindede om. "Jeg kan godt se hvad du mener" Svarede han igen ironisk og lagde sig på siden i sengen, og med en sur mine i ansigtet. Han kunne se et billede for sig, af hende der var fuldt optaget af en hund, hvor at han selv bare kunne stå og føle sig udenfor hendes glæde. I det tilfælde ville han nok skride, men tanken pinte ham. Han var stærkt imod at skulle finde en ny tilfældig tøs, det ville være som at starte helt forfra igen.

Alvarez mukkede fortsat, selvom hun havde bedt ham om det og kiggede småsurt ind i væggen. Hans erektion i bukserne var faldet efter al den snak om hundehvalpe og rengørring. Han lukkede øjnene og hvilede, uden frygt for at Mirale ville stikke af, da hun ikke var typen der gjorde den slags. Hun var sådan en person der blev hvor hun boede.
Alvarez havde ikke følt oprigtig glæde eller lykke i lang tid, og havde sådanset forvekslet den følelse med drilsk morsomhed, som han kun kunne opnå ved, at voldtage piger eller ødelægge andres liv.