Mandschauvanisten Alvarez.

Alvarez kørte sine hænder ned ad hendes fyldige bryster og ned ad hendes lille mave ned til hendes hofter hvor han plantede sine hænder. Han var ved at komme og spændte i hele kroppen i et splitsekund, før det udløstes. Lidt af det gled ud af hende, men det føltes nu godt for ham. Han pustede ud og åbnede øjnene på klem hvor han kiggede ned på hendes ansigt, for at score hendes nydelses udtryk i ansigtet.

Alvarez kiggede ned på hende og så at hun rødmede ved øjenkontakt. Han vidste ikke hvad det var han selv følte og følte sig en anelse forvirret over det. Han lagde sig roligt ned, mens han kiggede op i hulens klippeloft. "Jeg kan bedre lide dig end alle andre kvinder jeg har mødt..." Stirre nærmest op i loftet. Føler det stadig underligt sammen med den behagelige følelse i kroppen.

Alvarez lyttede til hvad hun sagde og rykkede først hovedet mod hende, da hun lagde sin hånd på hans mave. Han lo lidt med og smilte. "Ja, det har nu sikkert ret i. Mad smager altid bedst, når det er en sød pige der har lavet den til en" Svarede han og kiggede ned på hendes hånd, hvorefter han rømmede sig kort og stoppede sit smil. Ikke fordi han havde dårligt samvittighed over hvad han havde gjort, men fordi han tænkte meget over den følelse hun kunne give ham.

Alvarez så efter hende og frygtede lidt at hun skulle hoppe ned og begå selvmord lige foran snotten på ham, men da satte hun sig ned. Mere rolig blev han og han lænede sig tilbage med et suk. Han kunne ikke høre hende når hun mumlede så lavt for sig selv, men overvejede hvornår han skulle rejse sig og flyve hende hjem igen. Det kunne være der snart ventede ham et job til ham derude.

Alvarez så ud mod himlen og rejste sig op og strakte sig. "Jo, det bliver du nok nødt til" Han gik hen til hende og tog armene omkring hende som før. Da han stadig havde vingerne på sig var han parat til at flyve. "bare hæng godt fast som før" Sagde han og kiggede nøje med om hun nu gjorde det og hang sig godt fast. Han var lidt træt nu efter sådan en lang dag uden alenetid, så han ville meget nødigt tabe hende.

Han løftede hende let hen til kanten af klippen og sprang let ud og bredte sine vinger. Hurtigt begyndte han at flyve, men i et dog langsomt tempo, da han faktisk var ret så sløv og doven ligenu. Der skulle dog ikke bruges så mange kræfter på at kommer ned, da men stortset bare kunne svæve hele vejen oppe fra klippen. Han holdt om Mirale, mens han spejdede efter det område hvor hendes hus gerne skulle ligge. Det var ikke lige til at finde for bare træer.

Alvarez lukkede bare øjnene lidt, men åbnede dem igen. "Mnh.." Lød det fra ham. Han kunne sagtens finde hendes hjem, så det var intet problem for ham. Han lod sig synke ned under trækronerne og landede ude foran hendes hus hvor han slap taget omkring hende. "jeg overnatter altså her... Men du slipper for mig allerede før du står op" Svarede han med et træt smil.

Det allerførste Alvarez gjorde efter at hun lod ham komme ind var, at han gik ind til sengekanten og lod sig dumpe ned på maven. Han tog hovedpuden og lagde hovedet hvorefter han faldt i søvn med det samme. Selv havde han ikke hørt om nogen tandbørste før, og hans tænder var dog stærke og helt skinnende hvide, og han havde fine spidser på hjørnetænderne. Det eneste han fik ud af at børste tænder ville formentligt være en mintånde.

Tideligt næste morgen var Alvarez taget afsted. Han havde på ingen måde nogen anelse om hvad hun dog kunne have tænkt om ham, og regnede stadig med at det var had der fyldte i hendes sind, på trods af at hun faktisk blev en lille smule mere venlig overfor ham efter hver voldtægt forvirrende nok. Det var dog udemærket nok til Alvarez, selvom det nok lige var noget han skulle vende sig til.

//Lad os sige nogle dage efter//

Alvarez krydsede armene vredt, efter hvad han havde set. Han havde ikke troet at hun var sådan. Nej han havde regnet med at hun var hans lille jomfuelige tøs. Men et eller andet sted virkede hun heller ikke sådan, da hun jo nød det og ikke rigtig viste nogle former for større smerte over det.
Han ventede til hun lukkede døren og begyndte derefter at følge langsomt og diskret efter den fremmede mand. Han formede et spyd i sine hænder ud af skyggerne omkring ham og nærmede sig manden ganske hurtigt. I det samme fældede han manden ned i skovbunden og han spidede straks spydet igennem ham et par gange indtil han ikke bevægede sig længere. Pludselig blev der stille igen, selvom at mandens lidelser var korte og at det ikke havde givet spor meget lyd fra sig. Spydet lod han blive, og han bevægede sig tilbage mod Mirales hus med en vred mine.

Han nåede hen til døren og rasede ind før hun kunne ane uråd, og så rundt og fik øje på hende henne ved sit klædeskab. Han gik hen til hende, tog hårdt hendes arm og hev hende ud på badeværelset. "Tag dig et bad!" Kommanderede han, tydeligvist pirrelig rasende.Han kæmpede virkelig for ikke at rive hovedet af hende.
Da han syntes hun var alt for sløv, rev han fat i kjolen og hev den hurtigt over hende.

Alvarez gik hen og tænde for det varme vand og gik mod døren. "Vask dig grundigt!" Sagde han anstrengt, inden han gik ud af badeværelset og lukkede døren bag sig med et smæk. Selv gik han hen til køkkenvasken hvor han tændte for det kolde vand og kom vand i hovedet. Han ville ikke dæmpe sin vrede over hende, men han ville nu alligevel heller ikke slå hende ihjel. Eller lige nu overvejede han det næsten. Hvordan skulle han dog straffe hende retfærdigt nok? Hun skulle ikke gå rundt og tro at hun kunne gøre hvad det passede hende!

Alvarez knugede hænderne i det han hørte hende komme ud igen så hurtigt. Han vendte blikket stift imod hende og kunne sagtens ligne en der vile flå hende levende. "Du bør lære at kende din plads, kvinde!" Vrissede han, og forsøgte inderligt på ikke at træde frem imod hende, for eller ville det bare gå galt. "Du er min! Er det forstået!? Du skal ikke bare gå i bukserne på hvem som helst du ser på din vej! Alle du kommer for tæt på udover mig, vil blive udslettet!".