Forandring fryder.

"det er det heller ikke. det er lige så unaturligt for os. Som det ville være for dig, at leve et helt liv uden mad. " Hun tog endnu en tår af kaffen, som hun havde glemt alt om. Og så slog det hende, at dette var den første rigtige samtale hun nogensinde havde haft med yoh. Hvad skete der lige for det?. Underligt alligevel. det der med, at vide hvem folk er. Og så alligevel ikke, for man har aldrig snakket med dem. Det gav stof til eftertanke. neji rystede svagt på hovedet, af sine egene tanker. Og vendte så opmærksomheden mod kaffen en gang til.

Yoh nikkede en gang "...Bare jeg ikke har spist middagsmad, så kommer jeg til at savne føelsen af at tygge i noget... Og min mave bliver rasende...". Han drak det sidste i sin kop og rejste sig for at tage kedlen og fylgte sin op op. "...Skal du have lidt varmere kaffe oven i det der?..." Han så kort ned i hendes kop og satte sin egen på bordet så den kunne køle lidt ned.
Luminor gav et halv kvalt og tilfreds smil fra sig hvorefter han svang armene om livet på hende "...Mhn, ja så...". Normalt drak han ikke for kvinder der røg deres blod var så, tørt i forhold til så meget andet, men det så ud til hende her ikke havde røget for forfærgtelig længe. Han bøjede roligt hovedet ned mod hendes skulder og gav et koldt, men diskredt smil fra sig før han lagde læberne til hendes kolde skulder, og lod kyssende fortsætte langs hendes skulder op til hendes hals hvor han i en hurtig bevægelse lod tænderne borde sig ind i halsen på hende, og en skingert skrig kunne høres forsvinde ned af gaden.

Hun rystede på hovedet. "ellers tak, jeg har nok her." Neji var ikke vant til hverken, at drikke meget blod. Eller indtage mange menneskelige ting, så alcohol, blod og kaffe på en aften, var lidt overvældende for hende. " Jeg har fået rigeligt i dag." Sagde hun uden, at specificere hvad hun havde fået rigeligt af. hun tog en hånd op til sit hår og trak elastiken ud. den faldt ned om hendes håndled, hvor hun lod den sidde. En enkelt gang rystede hun med håret for, at få elastik fornemmelsen ud af det. Hun havde næsten altid håret sat op i en meget høj hestehale. Og alligevel kunne hun godt lide, at have det hængende løst.

Yoh nikkede en gang "...Bare i orden...". Han satte sig tilbage til bordet hvor han havde placeret sin glas og sukkede roligt en gang. Nu varede det ikke længe før Luminor kom tilbage, han viste det aldrig tog lang tid for ham, enden fordi han ikke fandt noget, eller så fordi han ikke gad så han skyndte sig.
Luminor pustede ud gennem næsen og træk hovedet til sig igen og stod stadig med det drænet lig i armene "...Så bliver da der ingen bøvl med dig mere...". Han lod kvinden falde til jorden og kørte hånden hen over mundvigen hvorefter han gav et roligt og tilfreds suk fra sig. Nu kunne han bare begyndte at vandre hjem ad.

Neji drak det sidste af kaffen. Og satte koppen fra sig. "hva så?. hvad laver du så her, jeg mener Luminor har sin club. Og du?" Hun kikkede nyskergigt på ham.

"...Lever af Luminors penge..." Mumlede Yoh med en hæs stemme lige efter at have taget en tår af kaffen. Han så over på hende og nikkede en gang med et smil. "...Men jeg skal nok snart ha' fundet mig et job eller sådan noget...". Han viftede en smugle med hånden.
Luminor drejede ned af gaden hvor klubben lå, han fjernede hætten fra hovedet og og låste den store skydedør op. "...Ah ja..." Han skuppede den i efter sig igen og gik op til baren og tog sit glas og fyldte WHiskey i, han kunne jo ligeså godt tage et enkelt glas med ned.

"ehm, okay." Hun vidste ikke helt, hvad hun skulle sige. Så hun valgte bare, at tie stille. gad vide hvilket job han ville ende med, at have?. Hun kunne ikke rigtigt se ham i noget erhverv som sådan. Han var bare ikke lige typen, hun kunne se arbejde, men han skulle nok finde noget. Engang.

Luminor drejede ned af trapppen og tog en tå Whisket og skulle lige til at passere køkkenet da han så Neji og Yoh sidde der ude. Han stoppede op i døren og bandt sin kappe op hvorefter han hang den på en knage lige inden for døren. "...Som i kan se, er jeg tilbage..." Han gik hen og lænede sig op af køkkenbordet og sukkede roligt.

neji nikkede bare. "Jo tak, det er ganske synligt." Hun kikkede på ham, man kunne godt se, at han havde "Spist" nu, han så ikke længere så udsultet ud. Og det var jo forståligt nok. Sådan var naturen jo skruet sammen.

Luminor drak det sidste Whiskey i glasset og satte det over på bordet hvorefter han kort så ud af det smalle vindue der sad op under loftet, solen var efterhånden ved at komme frem, og det var ved at blive dag. "...Mhn..." Han plejede altid at gå om morgenen, spcielt på denne tid hvor der ikke rigtig var andre en travle folk der skulle på arbejde.

"Nå, men jeg tror jeg smutter ind. Og er en smugle asocial." Anoncerede hun, hvorefter hun rejste sig, og gik ind til sig selv. Her lukkede hun døren. RO. Hun kunne godt mærke, at hun var vant til, at passe sig selv. Hun plejede slet ikke, at være så social og sidde at snakke med andre væsner til langt ud på morgen. Alligevel havde hun synes godt om det, at sidde og small-talke med både Luminor, yoh og de fem inde på kroen. nu manglede hendes hovede bare ro, ellers ´kom de der underlige tanker tilbage. Dem var hun helst fri for.

Luminor sukkede kort en gang hvorefter han nikkede "...I orden...". Han rettede kort blikket mod yoh og rettede sig ud fra bordet "...Jeg tror også jeg vil smutte ind, jeg har lige nogle ting jeg skal have ordnet...". Han gik ud af døren og stoppede kort op i døren "...Hvis ud skal ud så bare kom ned...". Han så kort over på Yoh og nikkede så før han gik ned af gangen mod værelset.

Neji sad der på bordet. Og overvejede om hun skulle skrive dagbogsindlæget færdigt eller ej. egentligt så gad hun ikke, men hvad skulle hun ellers give sig til?. resultatet af hendes overvejelser blev, at hun bare sad der på bordet med lukkede øjne. Og nød den stille ro der omgav hende. Når man havde levet lige så længe som hun, eller endnu længere var man ikke i tvivl om, at begrebet ro var stærk undervuderet af den menneskelige race.

Luminor skuppede døren til hans kontor op og så sig lidt omkring før han slog sig ned i den store stol bag disken. "...Ah ja..." Han svang benene op på bordet og så sig lidt omkring, han viste ikke rigtig hvad han skulle give sig til hvis han skulle være ærlig. Han begyndte at rode i skufferne og begyndte at sortere alle de papire han havde liggende, han havde stadig alle de papire fra dengang han boede i den gamle by, med alle navnene på folk der skulle ofres osv. Han lagde dem i en bunke for sig selv hvorefter han skiftede skuffe, han tog en lille stak papire op, der var foldet sammen hvorefter han rynkede i panden "...Den viste jeg ikke jeg havde endnu...". Han sirrede på papirende og sukkede svagt, det var de papire han havde skrevet den så kaldte dagbog i den gang, han kunne ikk lade være med at give et svagt halv kvalt smil fra sig hvorefter han lagde papirende på bordet foran sig og sad et øjeblik bare og stiirrede på dem, og overvejede om han skulle læse dem eller ej.

tjah, så sidder jeg har på bordet igen. Jeg har lige snakket med masse med Yoh. det havde jeg aldrig troet jeg skulle komme til, mærkeligt nok. Og ja, som jeg ville have skrevet før. Det som jeg ikke nåede fordi Luminor kaldte var, at jeg har fået arbejde. Som bartender/ servetriece på en natclub her i byen. Det er også her jeg har lejet et værelse. Hold da op, jeg havde aldrig troet, at det her var hvad jeg skulle lave. Hun lagde dagbogen til side for et øjeblik. Og tænkte på det faktum, at da hun ved et tilfælde gik ind, var hun arbejdsløs og havde intet sted, at bo. Nu havde hun begge dele.

Luminor tog nu papirende til sig igen og lagde dem på sine lår, da han trosalt sad med benene på bordet. Han foldende papirende ud og lod blot blikket scanne igennem siderne. Han rønkede en anelse i panden da sætningen 'og nu sidder jeg her, og skal til at lægge neglelak på igen. så vi ses ' fangede hans blik, hvilket fik ham til at kigge en smugle på sin negle, han indrømmede han nok manglede de sorte negle nogle gange, det så altid godt ud når han havde alle de sølvarmbånd på. Han rystede en smugle på hovedet og lod blikket scnanne gennem papirende igen. Det var nu lidt underligt at læse alle disse ting, og se tilbage på den gang, han kunne godt selv se han var en helt anden end han var nu, og han kunne ikke rigtig finde ud af om kan kunne lide det eller ej, men han viste da , at man ikke kom langt i livet hvis man hele tiden var negativ.

Neji hoppede ned fra boredet. g gik over til sengen. her smed hun sig ned, man lå faktisk godt i den bemærkede hun. Neji satte sig op i sengen, rakte nedenunder den og trak sine tasker ud. de havde været med hende gennem mange forskelllige oplevelser og episoder af hendes liv. Det var også, at se på dem. de trængte til, at blive skiftet ud. Neji smed taskerne tilbage under sengen. og lænede sig tilbage mod væggen igen

Luminor lagde papirende på bordet igen og kunne ikke lade være med at le. Han stoppede dog sin latter ligeså hurtigt igen og vendte tilbage til det seriøse. Han kunne dog ikke lade være med at sendte dagbogspapirende et blik.

Neji sad bare på sengen med ryggen mod væggen og tænkte. Tænkte på fortiden, nutiden og fremtiden. Hun tænkte på hvad hun skulle gøre med den. En ting var hun dog klar over. Neji ville gerne blive i byen. Og få sig et liv her.

Luminor begyndte nu at roder skufferne igennem igen, nu blev han nysgerrig, gad vide om han havde andre ting fra den den tid. Han kørte hånden gennem håret og sukkede svagt en gang. Der var jo så meget fra dengang, alle de papiret, og bras. Han fnøs en gang og rystede en smugle på hovedet, var det ikke fordi Neji var kommet, havde han nok aldrig været interesseret i dette.

Imorgen når luminor skulle vise hende hvordan det hele fungerede i hendes nye job, skulle hun huske, at tale med ham om hvordan og hvorledes med lejen for værelset. For det nemmeste ville jo nok være hvis de kunne blive trukket fra hendes løn inden den blev udbetalt. Og imorgen måtte hun, eller det ville jo faktisk sige senere i dag. Måtte hun hellere få kikket nærmere på byen.

Luminor satte benene ned på gulvet igen og sukkede roligt en gang ":..Mhn...". Han rejste sig fra stoln og gik ud af døren og videre ned af gangn mod trappen op til klubben. Han skubbede døren op og gik rundt og fik tændt det meste af lyset der oppe. Han lod kort blikket glide gennem rummet og begyndte så småt at sætte stolende normalt på plads ind under bordrende.

Neji sad og var en smugle rastløs, men alligvel besluttede hun sig for, at blive siddende i sengen. Hun kunne ikke helt overskue hvad hun skulle give sig til, så hun kunne vel ligeså godt blive siddende.

Luminor fik efterhånden sat alle stolende normalt ind til bordet så der så knap so rodet ud der inde. Han sukkede roligt en gang og kørte hånden gennem håret hvorefter han begyndte at samle alle de glas sammen der ikke var blevet samlet sammen fra aftenen før. Han satte dem alle op på bardisken og stirrede halv irriteret på dem, hvorfor kunne de ikke bar vaske sig selv op.

Minutterne sneg sig langsomt forbi. Normalt ville det være dagene, ugerne. Måske måndederne der sneg sig forbi. Aldrig minutterne. For en vampyr var et århundrede som et årti, et årti som et år, et år som en månede,en månende som en uge. Og endelig en uge som en dag. Så det, at minutterne sneg sig afsted var ikke noget hun var vant til. Med et suk begyndte hun, at rejse sig fra sengen. Irriteret gik hun hen til døren, åbende den og overvejede om hvad hun så skulle give sig til.