Forandring fryder.

Sted: I Klubben.
Tid: Sent hen på aftenen.
Vejr: Solen skinner, himlen er blå, vejret er bare perfekt.
Omgivelser: Rolig musik (Da det stadig lige er starten på aftenen), lugten af alkohol, og glade mennesker.


Luminor stod blot i baren og så ud over de mange mennesker der efterhånden havde samlet sig på Elefanten. Han elskede sådanne nætter hvor folk bare var livlige og ikke sad ved hver deres bord og snakkede med sig selv. Vejret var også godt i dag, efter han havde været ude og gå sin daglige morgen tur ligefør solens frembrud, var der ikke en sky at se på himlen, så han havde lidt på fornemmelsen, at dette ville blive en herlig aften. Han kørte let en hånd gennem håret og fik betjent en flok kvinder der kom op og ville havde deres natlige whiskey, han kende efterhånden de fleste der kom her, da det var de samme mennesker der kom nat efter nat. Forandringer havde han ihvertfald ikke brug for, han elskede det som det var nu, med de samme mennesker, den samme musik, og det samme alkohol, og det så også ud til at folk brød sig om det. Men som man siger, forandring fryder, men måske bare ikke her? Det eneste sted i byen hvor folk kunne se sig så vilde de næsten ville, han havde som sådan ikke lavet noget reglsæt, så hvorfor lave om på tingende, når de var gode nok i forvejen?

Da hun kom tidligere på dagen, havde hun sagt til sig selv, at hun ville ind forbi clubben. Hun mente nemlig den så spændende ud, mest af alt var det navnet der tiltrak hende. Som sagt så gjort. Neji gik ind i clubben og så sig lidt omkring inden hun begyndte, at bevæge sig op mod baren. Midt i det hele stoppede hun brat op. Hendes øjne blev større, og langsomt begyndte hun at gå lidt tilbage i lokalet igen. For ham bartenderen ligende Luminor på en prik. Det kunne jo ikke passe at han skulle være her. Neji rystede på hovedet af sig selv, og tænkte at hun nok havde taget for mange piller. Det hindrede hende dog ikke i, at fiske endnu en op af en skjult lomme. Ligeså diskret listede hun den ind i munden og sank. Så bredte der sig et vel tilfreds smil sig på hendes læber. Endnu engang begyndte hun at bevæge sig op mod baren, med øjnene stift rettet mod bartenderen.
Ej altså hvor han ligner tænkte hun, og begyndte at gøre alle lighedstegnene op. Hun kom til at tænke på en strofe af den sang han engang havde skrevet til hende. Uden at vide det begyndte hun forsigtigt at nynne melodien. Neji kunne faktisk synge, folk vidste det bare ikke.

Luminor gav et smil fra sig og forlod en samtale han havde kørende med de tre kvinder han lige havde betjent, godt nok elskede han at snakke med sådanne smukke kvinder, men det måtte han lige skrue lidt ned på når han var på arbejde. Han lod blikket glide en gang hen over befolkningen og tog en tomt glas hvorefter han fyldte lidt Whiskey i til sig selv. Han sukkede roligt en gang og pustede en tot hår væk fra ansigtet hvorefter han rønkede en smugle i panden. En underligt tanke gang fangede pludselig hans interesse og han begyndte at scanne rummet for folk der muligvis kunne ege den. Han gav en svag brummen fra sig og tog en tår af sin whiskey hvorefter en bestiling fik ham helt fra alting igen. Han satte en stort krus øl på disken og tog imod de penge det nu kostede og lænede sig så derefter op af bare og tog endnu en tår af whiskeyen. Han gav en svag brummen fra sig da en nynnen kom tættere og tættere på baren og han fik efterhånden øje på en kvinde, med kurs mod baren. Han vippede roligt hovedet, milodien virkede så inderligt bekendt, og det gjorde kvinden også, men han viste bare ikke hvorfra. Her fra byen var hun ihvertfald ikke, og havde han kendt hende tidligere, var hun bare forsvindet som dug fra solen, da han havde smidt alt væk fra den tid. Han fasthold blikket ved hende og rettede sig langsomt op, jo tættere på baren hun kom.

Neji nynnende stadig, for hun havde endnu ikke bemærket hun gjorde det. Da hun nåede op til baren var han lige ved at tage pusten fra hende. Det viste hun dog ikke. I stedet bestilte hun bare en øl. Nejis blik fulgte ham stadig rundt i lokalet.
Men gud, min gud tænkte hun. Hvorefter hun rystede på hovedet. Jeg er jo ikke religiøs. Af en eller anden grund havde hun en frygtelig trang til at udspørge ham hvem han var. For hun mente ikke at hav hørt noget om en bror. Og dog, engang for længe siden snakkede han om en. Neji nynnende ikke længere, men hun stod stadig ved baren. Langsomt faldt hun i snak med nogle af de andre, skjult betragtede hun ham endnu. Hun kunne simpelthen ikke lade være. Bare han ikke ser det. Tænkte hun, for det ville simpelthen være frygteligt.

Luminor trådte nu et bar skdit tilbage og rystede en smugle på hovedet da en bestilling kom flyvende gennem lokalet "...Mhnn...". Han sukkede roligt en gang og fik en af de to kvinder i baren til at tage den for ham. Kvinden, han havde tabt hende, han lod blikket scanne rummet og fik til sidst øje på hende oppe ved baren igen. Han svang et hviskestykke over skulderen hvorefter han gav en rolig brummen fra sig og bevægede sig ned langs baren, ned mod hende i et roligt tempo. Han fasthold blikket mod hende og pustede en tot hår væk fra ansigtet. Hun virkede så ufattelig bekendt, ikke bare bekendt, som en han havde kendt som en bekendt, men en han måske kunne ha' haft en venskab med? Nogle gangen irriterede det ham han havde fortrængt alt fra sin tid i den gamle by. Jo tættere han kom på hende, jo sank hans bryn og han fik et mere alvorligt udtryk i ansigtet. Neji, han stoppede brat op og stod bare og stirrede på hende, stadig med de alvorlige øjne. Tankerne var det der fik det hele til at gå op for ham, han kunne stadig huske hvordan de bare dengang hagede rundt i hans hovede som små tyraner. Et øjeblik tvivlede han, så han fortsatte ned mod hende igen, og lænede sig så op af bare og hilste på nogle af de andre hun snakkede med og vente så blikket mod hende igen "...De er da ny her, ikke sandt?...". Hans ansigsudtryk havde ikke ændret sig en smugle, stadig var det alvorligt.

Stemmen!!..Neji trådte uvilkårligt et skridt tilbage,af bare ovrraskelse. "Joh, Jeg ankom hertil tidligere på aftenen." svarede hun tøvende. Hun kunne stadig ikke slippe tanken om, at det var ham. Da han havde snakket til hende var hun sikker. Det var Luminor. Overaskert kikkede på ham, han var den sidste hun nogensinde forventede at se igen. Og slet ikke her, og så som bartender. Hendes tanker fløj uvilkårligt tilbage til dengang i den gamle by. Degang de jagtede spøgelser sammen. Og nu stod han der bag baren. Gad vide om han kunne kende hende igen, et øjeblik ønskede hun, at hun havde hans evne til at læse tanker.

Luminor stirrede blot på hende uden at ændre en mine. "...Mh Ja så..." Han nikkede roligt en gang og tog en tår af sin whiskey hvorefter han mere eller mindre opgav at det kunne være Neji, havde det været hende, havde der været et udbryd af underlige tanker, eller ihvertfald bare en smugle af dem. Han sukkede roligt og kørte let hånden gennem håret hvorefter han vente blikket til hende igen. Tankerne, den gamle by, spøgelserne, det kunne kun være Neji. Han stirrede på hende med et stift blik og sank brynene en smugle "...Og hvad bringer dem til lige denne by?...". Han viste hun tydeligvis havde regnet ud hvem han var, med det pludselige tanker om dem og den gamle by. Han gik et par skridt tilbage og hviskede noget lavt og meget hurtigt ind i øret på en af hans ansatte kvinder, hvorefter han tog en flaske whiskey og fyldte sit glas op igen. Han rettede blikket mod Neji igen og tog en tår af whiskeyen "...Jeg troede aldrig jeg ville komme til at se dig igen, Neji...". Hans tale måde ændrede sig pludselig, nu snakkede han ikke til en kunde mere, men til en gammel bekendt, så kunne han jo ligeså godt smide 'de og dem' på hylden. Men hans ansigt så stadig alvorligt og måske en smugle stirrende ud.

Hun smilede bare diskret da han sagde hendes navn. "Nej, jeg regnede heller ikke med, at se dig igen." sagde hun stille. "Og, tjah jeg er her fordi jeg manglede et sted, at være. Eller retter. Jeg sagde op, du ved som jæger og såå..." Hun trak på skuldrene. "Men, eh. Hvad med dig, hvordan er du endt her Luminor.?" Hendes tanker var næsten gået i stå, hun synes det var enormt specielt, at se ham igen. Og hun kunne ikke helt vænne sig til, at se ham bag en bardisk. På den anden side. Hun syntes det klædte ham. Forsigtigt, og diskret lod hun blikket glide ned af ham. Pludselig bredte hendes smil sig en smugle, hendes øjne havde fået øje på den halskæde hun havde givet ham mange år tidligere. "Pæn halskæde." Sagde hun en smugle henkastet. det var selvfølgelig den halskæde hun havde gevet ham hun hentydede tiil.

Luminor tog endnu en tår whiskey og fasthold blikket ved hendes, det var underligt at snakke med hende igen. Det var som om de begge var blevet voksne nu, ældre og mere fornuftige mennesker. Han fnøs roligt for sig selv "...Tjo, det skulle jo nok ske før eller siden, lige meget hvor meget ham elskede det job, tror jeg stadig aldrig det var noget man ville kunne holde ud længere afgangen, byen var et stort kaos...". Han gav en svag brummen fra sig og så lidt rundt "...Efter du forsvandt, forlod jeg også byen, og jeg ende op her, og se nu, nu er jeg bestyre for dette herlige sted...". Han pustede en tot hår væk fra ansigtet og nikkede roligt en gang hvorefter han rønkede i panden og så lidt ned af sig selv "...Ah ja, den... Minder er jo ikke til for at blive glemt...". Han rettede blikket mod hende igen og havde stadig alvorlige øjne og et par sunkne bryn. Men dog, så havde han jo alligevel glemt alt om hende, lige ind til nu faktisk.

Hun kunne kun give ham ret, byen havde virkelig været et kæmpekaos. Det var der ikke tvivl om. "nej det jo det de ikke er." gav hun ham ret. neji kastede et blik rundt i lokalet. Det var faktisk et herligt sted, det kunne hun jo kun give ham ret i. " ja, det er et meget pænt sted du har dig her." hun havde faktisk ikke rigtigt lagt mærke til stedet før, mennu så hun det for første gang. Sådan rigtigt altså. hun bed sig i læben, og var usikker på om hun skulle sige noget. Hun kunne godt mærke det var meget længe siden de sidst havde snakket. Neji var ikke sikker på hvad hun skulle mene om det. Hun stak bare hænderne i lommerne. Langsomt nærmede hendes blik Luminor igen.

Luminor tog endnu en tår af sin whiskey og sukkede så roligt en gang "...Mhn...". Han lod blikket hvile på hende og fandt det faktisk meget underligt al dette. "...Har du så fundet et sted at bo endnu?..." Af en eller anden grund fandt han det også en smugle akavet, da det føltes som om de slet ikke kendte hinanden mere. Han fjernede kort blikket fra hende da en mand kom op til bare efter en øl, og fik ham betjent hvorefter han lænede sig tilbage op af bordet med de samme halv stirrende øjne. "...Ak ja..." Han gav en rolig brummen fra sig og lod blikket scanne rummet, folk var efterhånden ved at være godt berugset, og det var altid på dette tid folk kom op og slås, det bedste ved hele aftenen, i følge ham ihvertfald.

Pludselig smilede hun. Neji var kommet i tanke op hvor meget tid Luminor brugte på kroen dengang, så var det da klart han skulle have sit eget sted. hun rystede på hovedet så hendes sorte hår faldt in foran hendes øjne, det var kortere end dengang. Alligevel klædte det hende. "neej, jeg har overvejet at tjekke hotellet ud. Jeg er bare ikke nået så langt endnu." neji fjernede håret fra sine øjne så hun igen kunne se ham. Bag hende kunne hun hører nogen kaste en stol tværs genne, lokalet, efterfulgt af en masse skældsord. Hun grinte. Helt kedeligt var her alligvel ikke. Det tegnede som en god ting, ihvertfald efter hendes mening. larmen begyndte at stige, og hun vendte sig halvvej, på den måde kunne hun stadig se Luminor hvis det skulle være, men hun kunne også følge med. Det var vidst noget med, at den ene havde chikaneret den andens dame. Klassisk bar slagsmål tænkt hun. Pludselig overvejede hun, at gå ind og manipulere med deres skygger. Men hun lod være, det der med manipulation var noget hun ikke gjorde så meget længere.

Luminor rønkede en anelse i panden og fulgte med i slagsmålet der efterhånden var begyndt at gå ret vidt. Han tog en tår af whiskeyen og trak let i den ene mundvig. Nogle gange savnede han lidt at være sådanne en rebelsk type, han savnede at slås, se blod og bare være ung. Han rystede en smugle på hovedet af sig selv og pustede en tot hår væk fra ansigtet "...Hmm, hotellerne, ja, det lyder som et godt valg...". Han så nu ikke på hende, han fasthold blot blikket ved balladen der forgik i den anden ende af lokalet. "...men ser du..." Først nu vente han blikket til hende "...Du er også velkommen til at leje et værelse her... Hvis du kan holde larmen ud...". Han satte det nu tomme glas fra sig og nikkede bestemt en gang. Han havde intet mod han havde hende her, til hun fandt hendes eget. Han blinkede et par gange med øjnene da en glas blev knus på væggen bag ham og rettede nu endnu en gang blikket ned mod slagsfættrende i den anden ende af lokalet "...Mhn...". Han sukkede halv opgivende en gang og trådte et skridt tilbage så man kunne høre det knuste glas blive knust under hans støvle. Han rettede blikket mod en af kvinderne der stod i baren og viftede en smugle med hånden "...Gider du?...". Nogle mænd skulle blot se synten af en kvinde der bad om ro, og de faldt ned, men der var ligeså mange der ikke gjorde, og i sådanne tilfælde måtte han jo selv træde til, men ikke så sådanne sager kun, det var simpelthen for kedeligt.

Hun grinte lidt. "larm?" spurgte hun i et sarkastisk tonefald. "hvor?". Hun kunne simpelthen ikke lade være, emn det der med at leje et værelse på clubben, tjaa det var vel ikke så tosset endda. Spørgsmålet ville jo være, om det ikke ville være...Underligt. Neji bed sig lidt i kinden mens hun overvejede det. Til sidst blev hun enig med sig selv om, at det var en god idé. Hoteller var simpelthen for kedelige. "hmm. Hvornår er du begyndt at stoppe med, at blande dig i slagsmål?". Spurgte hun med et lille smil, mens hun slog ud med hånden for ligesom at understrege hvad hun mente.

"....Siden det begyndte at kede mig... Ihvertfald slagsmål af den kaliber..." Han så stadig frem mod folkende og betragtede dem, som de faldt for kvindes overtalser. "...Der er simpelthen ikke nok...Drama i det til mig..." Han viftede nu selv med hånden og rettede blikket mod Neji igen "...Se selv, det eneste der skal til at stoppe dem, er en kvinde som måske ser lidt bedre ud, end den kvinde de kom op og toppes om fra begyndelsen... Så behøver jeg jo ikke blande mig...". Han trådte nu frem mod disken igen og lænede sig op af den. Han fnøs nu svagt for sig selv, han lød slet ikke som sig selv mere, kunne han udemærket godt se nu når Neji stod der og påmindede ham om det. Han viste ikke rigtig om det irriterede ham, eller om det var godt han havde ændret sig på den måde.

Neji bed sig selv i læben, og kikkede frem mod salgsmålet. "hmm.." Hun kunne egentlig godt forstå ham, men han var godt nok blevet mere voksen siden sidst. Egentlig noget underligt noget, at tænke om en vampyr. Gad vide om hun selv var blevet anderledes. Neji havde en skummel fornemmelse af det, men det irriterede hendes ikke synderligt. " så det er grunden til du har kvinder ansat, så de kan stoppe slagsmålene for dig?" spurgte hun nyeskerigt mens hun tænkte, at det var sku nok mere så han var sikker på, at have noget godt, at kikke på.

"...Bland andet så jeg også har noget godt at kigge på... Ja..." Luminor vente blikket mod hende og nikkede bestemt en gang hvorefter han rystede en smugle på hovedet. "...Men ja, vi mænd har jo nogle visse behov... Så kvinderne, de bliver skiftet ud når jeg føler de er for kedelige..." Han hævede det ene bryn hurtigt en gang og fnøs så svagt. "...Men det er nu også for kundernes skyld, så de også har noget at kigge på, så der ikke bare står en langhåret freak dag ud og dag ind...". Han rystede en smugle på hovedet og rettede nu blikket ud mod lokalet igen.

Hendes latter var som den altid havde været, og nu lo hun. Ikke helt vildt højt og larmenede. Bar ganske naturligt. "jaja, godt det ikke er mig." Sagde hun, med det hentyede Neji til pigerne han havde ansat. det, at snakke om pigerne i baren mindede hende om, at hun manglede arbejde. De ser vi på i morgen tænkte hun. Ja vi gør så, ja vi gør så. Og så skal vi have kage!. Neji rynkede panden, det var meget længe siden hendes tanker havde været så underlige.Og så lige kage af alt ting. Engang var hendes tanker altid sådan, men nu var det egentlig meget sjældent.

Luminor blinkede et par gange med øjnene og rettede kort blikket mod hende før han sukkede roligt "...Jeg troede du havde fået styr på den tankegang...". Han kørte let hånden gennem håret og rettede sig så op igen, måske skulle han komme igang med at lave bare en smugle, det nyttede jo ikke noget han bare stod her og hang. Han begyndte at betjene de mennesker der stod nær ham, så han stadig kunne holde en samtale kørende med Neji.

"For det meste er de der ikke." sagde hun blot, det passede jo. Alligevel kunne hun godt se, at det lød lidt underligt. Neji endte med bare, at trække på skulderene. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun kikkede bare rundt i lokalet. Der var en del mennesker.Neji havde et indtryk af, at The pink elephant var samlingspunktet for mange af byens borgerer.Og det så også ud til, at det var folk fra alle lag der befandt sig her. " Så jeg se du stadig snager i folks tanker hva?." spurgte hun en smugle skarpt, men samtidig en smugle drilsk. Neji ville heller aldrig kunne forstille sig, Luminor stoppe med det. Sådan var han jo bare. Ihvertfald den Luminor hun havde kendt, længere kendt hun ham ikke. Det er jeg heller ikke sikker på jeg vil, tænkte hun for sig selv.

Luminor nikkede roligt en gang "...Ja, det kan jeg ikke rigtig ligge fra mig igen...". Han trak lidt i den ene mundvig og gav så en halv kvalt latter fra sig. Selvfølgelig kunne han ikke lade være med det, det var jo næsten hans helt store hobby. Han rettede blikket frem igen og rønkede så en smugle i panden "...Mh, Hvor længe blver du så i byen?..." For han var det faktisk bare lidt underligt at se hende igen, han havde jo glemt alt om hende, selvom han bar det smykke hverdag, han havde fået af hende dengang. Han sukkede roligt en gang og hævede så brynet en anelse, gad vide om alt ville blive så anderledes efter hun var kommet tilbage? Han rystede en smugle på hovedet og rettede så blikket mod hende igen.

" jeg ved det faktisk ikke, det kommer jo an på om jeg kan finde et arbejde. Og om jeg kan falde til her, du ved. Jeg er ikke lige så eventyr lysten som jeg var engang, så ja." Hun trak på skuldrene. "jeg mangler et sted jeg kan slå mig ned." faktisk var det, lige netop hvad hun gjorde. Neji ville gerne have et sted hvor hun kunne bo, arbejde og opbygge et liv. Aligevel vidste hun ikke om det var her, eller om hun skulle videre.

Luminor nikkede forstående engang "...Så du har været på farten lige ind til nu eller hvordan?...". Han rønkede en anelse i panden, det var godt nok længe, altså hvis hun havde været det. Som alt stod nu, var han virkelig glad for det ikke var ham, og han havde fundet dette sted så 'tidligt'. Han rettede rettede blikket væk da han fik en betjening og rakte hånden bagud efter en flaske vin "...Du er da velkommen til at være her, og tjene lidt penge på, så længe du ikke slår de andre kvinder ihjel...". Egentlig var det bare en joke, en joke han ville overveje hvor vidt det var en joke eller ej hvis hun sagde ja til det. Han satte vin flasken på bordet og tog i mod pengende.

"mere eller mindre, jeg har forsøgt at slå mig ned andre steder. der kom ligesom bare nogle ting i vejen og sådan.". Det var rigtigt nok, hun havde forsøgt en enkelt gang eller to. det eneste havde hun ligesom bare været, the odd one out. Hvilket ikke lige passede hende. Det andet sted havde hun ikke kunne finde noget arbejde så hun måtte bibeholde det hun havde.
Et øjeblik stod hun og så meget skuffet ud samtidig med mumlede hun noget om, at det ikke kunne passe hun ikke måtte slå de andre ihjel. Kort efter lyste hendes ansigt op i et grin, og hun lignede sit gamle jeg. "selvfølig kunne jeg ikke finde på det." sagde hun muntert. " meeen, helt ærligt såeh." Neji lod blikket flyde rundt i lokalet, og kikkede på hans andre ansatte. "jeg passer nok ikke lige ind i blandt de andre ansatte." hun hentydede til, at hun ikke havde det samme for og bag som de havde.

Luminor så kort over på sine ansatte og derefter tilbage på Neji "...Nej, det er rigtigt nok, men hvem siger du behøver det?...". Han stirrede kort på hende med et alvorligt blik, og et halv flabet smil smøret ud over læberne. "...Men det er helt op til dig selv, nu har du fået tilbuddet...". Han rystede nu en smugle på hovedet og kørte efterfølgende hånden gennem håret, han måtte nok snart få en klipning, men det havde han jo også sagt til sig selv de sidste par hår, og var aldrig kommet så langt.