Flame er navnet på den verden vi tråder i. Det er en ren og skær rpg hjemmeside, så hvis ikke den slags interesserer dig, så må du lade være med at tilmelde dig. Men omvendt, hvis det lige er dig, så skynd dig hen og få det gjort. Det er ganske gratis.
obs: Husk at læse reglelsættet efter tilmeldning.
En fuldbyrdet verden
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.
Sted: Midt ude i de vestlige skove, tæt ved Mirales hus. Tid: Tidligt om morgenen. Vejr: En pæn del dugget/tåget og en sol der er på vej op i horisonten. Omgivelser: Kulde. Mange tykke træer.
Alvarez svævede let hen over himlen. Ærlig talt brød han sig ikke spor om den skarpe sol der var på vej op, og derfor ville han finde læ for solens stråler nede i skoven. Han fandt sig et hul i kronbladende hvor han dykkede ned og landede på sine ben. Hans selvskabte vinger forsvandt ud mod skyggerne og blev til støv, mens Alvarez gik ubekymret videre igennem skoven. Han kunne havde en lille intuition om, at han havde set et hus deromkring engang for nogle dage siden, og han var en smule opsat på at se, om der mon levede nogen der.
Sidst rettet af Alvarez Tors Jul 22, 2010 10:47 pm, rettet i alt 4 gange
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
En lav skikkelse sad uden for en lille hytte, med benene trukket tæt op til sig, og betragtede de små lysglimt imellem træerne. Solen var nok ved at stå op nu. Langsomt kom Mirale på benene, og flyttede blikket mod sin dør, inden hun pludselig skar en grimasse. Hvorfor følte hun sig pludselig så nysgerrig? Som om der var noget hun ville vide? Svaret slog hende med det samme; der kom nogen. Uden at tøve åbnede hun døren, trådte indenfor og låste efter sig. Der var altså en grund til at hun var flyttet herud i skoven, her slap man for alle de følelser som overvældede folk. Det var ikke altid specielt rart at være empat. Hun vidste altid hvad hun selv følte, men når andre kom i nærheden var der så forfærdeligt mange følelser i hende på én gang, og hun var kun én person, derfor var mere end én følelse mere end hun lige sådan kunne håndtere. Med et lille suk rettede hun på de let, slidte cowboybukser, og gik hen og satte sig i sin seng, lænede hovedet ind mod væggen, og ventede - måske nærmere håbede - på at hvem end den fremmede var, så ville vedkommende forsvinde hurtigt.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Et lille ynkeligt hus kom i syne i tågen mens Alvarez gik imod det. Indtilvidere syntes det ham, at der ikke boede nogen, men han kunne dog alligevel mærke en fremmeds tilstedeværelse. Han trådte hen til døren, men bankede ikke på. Han lagde forsigtigt øre til det for at lytte efter nogen eller noget derinde som kunne afsløre det for ham. Og pludselig opfangede han liv, hvilket fik ham til at trække en anelse på smilebåndet. Han rømmede sig kort før han bankede på tre gange, og dog forsigtigt. Han skulle jo nødig gøre nogen bange. Han regnede med at han kunne score sig et måltid, hvis det nu var at der overhoved var mad der, og han snubbede gerne en lille lækker tøs, hvis det stod til ham.
Sidst rettet af Alvarez Tirs Jul 20, 2010 6:57 pm, rettet 1 gang
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
Den fremmede havde tydeligvis ikke ladet sig stoppe af det faktum at der var lukket af, hvilket fik Mirale til at sukke dybt, inden hun kravlede helt ind i hjørnet af sin seng. Lige nu forstod hun ikke hvad den fremmede følte, det var nok ikke en følelse hun selv havde særlig tit. "Gå din vej!" sagde hun højt, og strøg de slanke fingre igennem det lange hår, af ren vane, men måske også nervøsitet, "be' om." Det lå ikke rigtig til Mirale at tale dårligt til andre, derfor tilføjede hun oftest et 'be' om', 'vær sød' eller 'please'. Måske var hun lidt vattet af sig, men så vidt hun vidste var det ikke noget dødeligt at være vattet. I håb om at lukke den fremmedes følelser ude af hendes sind, trak hun dynen over sig, men det hjalp ikke fantastisk meget. "Gå væk, gå væk, gå væk," mumlede hun så lavt at hun kun lige selv kunne høre det, det var ikke så meget til den fremmede, men mere det at han følte noget. Hvis han havde været en robot, så ville hun have lukket ham ind, men robotter gik vel næppe rundt i skovene og bankede på de små hytter.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Alvarez frydede sig ved lyden af en kvindestemme, mens han samtidig var nysgerrig over hvorfor hun dog var bange allerede før hun havde mødt ham. Det bekymrede ikke Alvarez, og han tog i dørhåndtaget og opdagede det var låst. Selvfølgelig, tænkte han, og lod hånden lægges mod døren og låste døren op med sin skygge magi. Han kunne høre døren klikke åben, og han trådte roligt indenfor. Han så sig omkring med et tomt blik og lod døren lukke sig, mens han gik de få skridt ind i huset. "Yderst primitivt" Svarede han og kiggede rundt efter skikkelsen af den fremmede.
Sidst rettet af Alvarez Tirs Jul 20, 2010 6:58 pm, rettet 1 gang
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
Nu da den fremmede var kommet indad døren var det svært ikke at bemærke hans følelser. Mirale skar en lille grimasse, og kiggede frem fra dynen. Man brød altså ikke ind i andres huse. Selvom den fremmede måske ikke ligefrem lignede et menneske, gjorde hans udseende ikke Mirale noget specielt, når man hele tiden mærkede andres følelser, i deres nærvær, fik man et helt andet syn på dem, og dem der hele tiden følte had så meget værre ud i hendes hoved, end denne.. mand? "Jeg sagde gå," gentog hun sig selv, greb sin puge og kylede den efter den mand der var trådt ind i hendes hygge, "og luk døren efter dig." Hvad fik dog en fremmed til bare at vade ind i andres hus når de fik at vide at de skulle gå deres vej? Det.. den.. Ih! Hvis Mirale nu kunne have kontrolleret folk, i stedet for at føle hvad de følte, så ville hun have fået ham til at sparke sig selv bagi, og få bagdelen ud af hendes hoved. Han skulle gå sin vej, hun havde nok følelser i sig selv, hun havde ikke brug for hans også.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Han hørte Mirales stemme og vendte blikket mod hende, hvor han netop nåede at gribe den puder der var på vej til at dunke ind i hovedet på ham. Nu var det jo kun en pude, men hvor strengt! "Hey!" Sagde han med en lidt mere irrieteret tone, end hvad han havde planlagt. Han smed puden tilbage i hendes seng og nærmede sig hende, mens han stirrede stift på hende med sine gule, skarpe øjne. Han kunne tydeligt se at hun var dæmon på grund af hendes horn, og forunderlige genetiske farver i øjne og hår. "Op med dig" Sagde han da han nåede hendes sengekant og rev dynen af hende.
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
Da manden kom hen til hende, sagde til hende at hun skulle op, sprang hun nærmest op som en fjeder, og smuttede hen i den modsatte af hytten, lænede sig opad væggen. "Du ved.." begyndte hun, ret hæst fordi at hun prøvede på at skubbe hans følelser væk, og så fordi han ærlig talt også var skræmmende, "når folk siger gå, så plejer man at gå sin vej." Irriteret tog hun sig til hovedet. Han kunne godt lige tage sig sammen, de følelser han havde passede sig ikke for når man bare vadede ind i en anden persons hus. Mirale gik hen til et skab, der var nogle boller i en skål, hun tog en ud, og kylede den hen mod hans hoved, lukkede skabet i, og gik tilbage mod væggen - det var det længeste væk hun kunne komme fra ham herinde. "Så gå." Bollen ville forhåbentlig hjælpe på hans sult, taget i betragtning at hun ikke selv var sulten, var det enormt træls at mærke den gnave i udkanten af hovedet, når hun vidste at hun ikke var sulten. Desuden havde den fremmede medbragt én eller anden besynderlig sextrang, som Mirale ikke fandt særlig velkommen - overhovedet.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Alvarez lo svagt da hun løb hen til væggen. Hun virkede af en eller anden grund mere bange end sædvanligt. Han nåede lige at gribe bollen før han fik den i hovedet og så irriteret på hende. "Du ved... Normalt lader man også andre komme ind, når der bliver banket på" Svarede han og hev en stol ud fra bordet og satte sig, med armene mod ryglænet. Han tog en bid af bollen, og undrede sig egentlig over hvordan hun vidste at han var sulten. "...Oh... Jeg foretrækker varm mad, hvis jeg skal være ærlig" Tilføjede han efter at han havde spist den enkelte bid, og lagde bollen på bordet "Jeg kan se du har mad. Tænd for ovnen og lav mig morgenmad".
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
Lige nu anede Mirale slet ikke hvordan hun skulle reagere. Det at han tydeligvis ikke lagde bånd på sine følelse stressede hende forfærdeligt, og selvom hun gjorde som han sagde, var hun ikke specielt sikker på at hun var i stand til at lave maden ordentligt, ikke så længe han var i nærheden. "Vær nu bar sød at gå," hviskede hun, fordi hun bevidst forsøgte at skubbe hans følelser så langt væk som overhovedet muligt, fik hun en enorm hovedpine, og hun lod sig selv glide ned langs væggen og ned på gulvet, mens hun gned sine tindinger. Hun var træt af det her, hans følelser havde intet at gøre i hende. Hun følte sig sulten, men hun var slet ikke sulten. Hun havde et kort øjeblik følt sig undrende, men uden at vide hvorfor. Og så i kanten af hendes hoved lå der en følelse af trang til sex, hvilket fik hendes fingre til at dirre, for det havde hun slet ikke lyst til. Det ville betyde at hun rent faktisk skulle tæt på en person, og personer, folk, mennesker, væsner, skulle bare væk. Så langt væk som det overhovedet var dem muligt. Så hun slap for deres følelser.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Alvarez kiggede på, idet hun bare gled ned på gulvet, og han tænkte bare at hun var sløv og doven. "Hold op med at være så flabet" Mumlede han og rejste sig fra bordet "Tror du selv jeg vil æde en klump dej?". Han gik hen til hende og krydsede sine arme over kors og kiggede ned på hende "Gør hvad der bliver sagt til dig og jeg skal overveje at lade dig leve".
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
"Jeg er ikke flabet," mumlede hun surt og trak benene op til sig, "det er din egen skyld. Hvis du nu gemte dine følelser af vejen, eller gik som jeg allerede har sagt, så ville det hjælpe enormt på det." Som Mirale sad der krympede hun næsten helt ind, hovedpinen tog til, og hvis ikke det var fordi at det ikke var hendes natur, så havde hun nok sparket ham over skinnebenet for at få ham ud. Det endte dog med at hun langsomt rejste sig op, men en grimasse fordi han ikke var følelsesløs, og lagde hænderne på hans brystkasse og skubbede. Ikke sådan vælte-agtigt, men sådan gå-nu-ud-og-tag-dine-forbandede-følelser-med-dig-agtigt. Det lange, røde hår hang ned i hendes ansigt, men det var rart, for det føltes som en slags skjold mod det faktum at hun ikke kunne håndtere mere end ét sæt følelser i sit hoved ad gangen, også selvom det faktisk ikke var til nogen hjælp overhovedet, men ét eller andet blev man jo nødt til at tænke.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Alvarez stirrede på hende da hun kom imod ham, men gjorde intet før hun begyndte at skubbe til ham. Han var lige ved at snuble over stolen, men tog hårdt fat i hendes håndled og knugede vredt til. Nu var han faktisk blevet lidt vred efter at hun havde kastet ting efter ham, dog bløde ting, og nu havde skubbet ham. "Kvinde! Jeg tror ikke du ved hvem det er du har at gøre med" Vrissede han og så hende i øjnene. Det var hendes egen skyld nu, hvis han ville komme til at flippe ud på hende, mente han.
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
Ved følelsen af hans vrede krympede Mirale sig lidt, og klynkede svagt. "Vær nu sød at gå, og tag din sult og din vrede med dig," bad hun, og prøvede forgæves på at skubbe ham ud ad døren, "og dine sex-lyster, tag det hele med, og lad mit hoved være i fred." Små tårer truede med at dukke frem i hendes øjne, og hun blev helt opgivende i det. Hun kunne ikke have ham her, han var i vejen for hendes hoved. Der var faktisk en grunt til at hun havde valgt at bo herude i skoven, hvor der ikke var andre, hvor der kun var hendes følelser, der eneste følelser hun nogensinde ville lære at holde styr på. De eneste følelser som gav mening, som hun var sikker på at hun følte, og ikke kom i tvivl om. Det var alt hun havde brug for. For eksempel den svage smerte i hendes håndled fordi han holdt fast, det var hendes egen følelse. Den vidste hun at hun følte, men alt det andet, det var forkert. Det var inde i hende, og hun følte det, men hun vidste også at hun ikke følte det. Det var ikke sådan det burde være.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
"Endten er du meget god til at gennemskue mig, eller også så er det din evne der kan læse mine tanker" Lo han svagt og holdt hende fast på stedet så han ikke selv ville blive skubbet ud af døren "Egentlig ville jeg have ventet til efter du havde lavet mig mad, men hvis du virkelig skal være så genstridig, så må jeg jo tage dig her og nu med magt". Han samlede hendes små håndled i den ene hånd og løftede hende let som ingenting op i sine arme og begyndte at gå hen mod hendes seng, hvor han lod hende dumpe ned.
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
Mirale rystede nervøst på hovedet, og kravlede ned fra sin seng, og fortsatte hen til væggen som næsten var levet hendes nye tilholdssted. "Ikke nogen god idé," svarede hun bare og rystede let på hovedet, "det kan mine følelser ikke holde til. Vær sød at gå." Der var en grund til at den lille Mirale var jomfru, hun kunne ikke holde til at skulle være så tæt på en anden person. Hendes følelser ville garanteret bryde sammen, hvordan kunne noget væsen være i stand til at indeholde følelser fra to personer? Det burde jo være umuligt, det var derfor det gjorde ondt på hende, for hun kunne ikke håndtere det. Desuden havde hun ikke lyst til at have sex. Det troede hun i hvert fald ikke. Nej! Det var den fremmedes følelser der blandede sig i hendes, hun havde ikke lyst. Hun ville beholde sine egne følelser, ikke dele hans, eller nogen andres. Hendes egne følelser var nok, mange tak.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Alvarez så hende krybe væk, og han fulgte efter med lettere rolige skridt og tog fat i hende igen. "Piger og jeres følelser" Fnøs han og hev hende op til sig med et stram greb om hende. Han knappede hendes bukser snildt op og havde åbenlyst gjort det mange gange før, da han var hurtig om det. Før det overhoved var menneskeligt at følge med, var Alvarez' hånd sneget op under hendes trøje og på vej op mod hendes bryst.
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
"Ikke mine følelser, dine, og gå nu," bad hun hæst, og prøvede på at trække sig væk. En del af hende ville gerne have det, den del som denne her mands følelser raserede i, men hendes egne følelser var skræmte, ville væk herfra. Mirale ville ikke føle hvad han følte, det var ikke hende. Forsigtigt førte hun sig hånd op til hans, og gjorde sit bedste - som alt taget i betragtet ikke var særlig godt - for at få hans hånd væk. Han kunne tage hånden op under sin egen bluse, hun var ligeglad, troede hun. Måske ikke helt, men det var endnu en gang hans følelser der spillede ind. Se, det var hendes gode grund til at holde sig væk, nu tættere på han kom, nu mere forstyrret blev hun, hun kunne næsten ikke holde styr på hvad der var hendes og hvad der var hans, det.. flød sammen.. sådan ville hun ikke have det.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Hendes snak forvirrede ham, så han ville nødig stille spørgsmål til det og svarede hende derfor ikke. Han kunne regne ud at hun havde en eller anden evne der fik hende til at frustrere på den måde, og ville derfor ikke gøre noget ved det. Han løftede hende hen til sengen igen og løftede hånden mod sengen, hvor der straks blev formet en sort lænke fra sengekanten som snoede sig omkring Mirales hals. Selvfølgelig ville han ikke stoppe hendes arme i at gøre modstand, da dette ville tage en del af det sjove. Det betød dog også at han hele tiden måtte værne om sit skridt, i tilfælde af, at der pludselig skulle komme en arm eller et ben. "Så.. nu går du ingen steder" Lo han drilsk og løftede op i hendes hage.
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
Mirale klynkede let da en form for kæde snoede sig om hendes hals. Hun havde godt været klar over at den fremmede ikke var normal, blot hans udseende taget i betragtning, men det med kæden skræmte hende altså. Med sine frie arme gjorde hun alt hvda hun kunne for at skubbe ham væk, men kæden om halsen gjorde det svært at komme ret langt, og da håret faldt ned i øjnene på hende, irriterede det. Alle hans følelser, og hendes egne oveni var næsten for meget at klare. Hvad var efterhånden hende selv? Den irriterede og bange del, det måtte det være. Den del af hende der gerne ville have sex, det måtte være ham, det blev det nødt til at være, hun kunne ikke forestille sig at hun selv skulle have lyst til det her. "Jeg beder dig, vær sød at gå, langt, langt væk, og lad mig være," hviskede hun næsten, og forsøgte stadig på at skubbe ham væk.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Alvarez kunne ikke helt komme tæt på hende fordi hun blev ved med at skubbe ham væk, hvilket kun gjorde ham mere desperat efter hende. Han greb hårdt fat i hendes ben og hev bukserne af hende i en hurtig bevægelse og kastede dem hen i hjørnet, nede på gulvet. "Lille snut" Smilte han overlegent og spredte hendes ben under sig "Mit navn er Alvarez, og nej... jeg er ikke sød at gå". Smilet forandrede sig og blev langt mere bredt og selvsikker, og hans dæmoniske latter slap ud, således at han afslørede et par hvide hugtænder.
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
En lettere desperat følelse bredte sig pludselig i Mirales krop, og i noget der mindede om milisekunder, kærtegnede hun hans brystkasse, men hurtigt efter rystede hun på hovedet, løftede et ben så hendes knæ hvilede imod hans mave, det ville i hvert fald holde ham på den afstand. Nu var hun fyldt op med to slags desperate følelser. Den ene ville have ham, og den anden ville have ham væk. Hvordan i alverden håndterede hun det her? Når han var væk måtte hun virkelig forsøge at skille følelserne fra andre mennesker, væk fra sine egne. Det her gik ikke, det var.. det var.. voldtægt! Og hvis hun ikke snart tog sig sammen ville det blive frivillig voldtægt, og det ville hun ikke gå med til, ikke så længe hun havde bare lidt kontrol over sine egne følelser. "Og jeg er Mirale, og jeg siger at du skal gå," mumlede hun og skubbede til ham med sit knæ i håb om det ville få ham væk fra hende. Helt væk.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Alvarez kunne mærke hendes ben, og var lidt nervøs for at de skulle nå længere ned, hvor det muligvis ville kunne komme til at gøre ondt. Hårdt fjernede han hendes ben af vejen og lænede sig ind over hende, og i samme bevægelse lagde hendes ben over sine skuldre. Han kunne mærke at han var blevet rimelig hård allerede og kunne næsten ikke holde sig tilbage længere. "De fleste nægter ellers at udgive deres navn.." Hviskede han til hendes øre med et drilsk smil "Mirale...". Op røg hendes trøje og han hev den straks op over hovedet på hende, hvor hun nu kun havde undertøjet tilbage i behold.
Mirale Noob
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 124 Alder : 37 år Bosted : Inde i skovene
Mirales følelser var snart paniske, og sådan som han ikke gav hende megen bevægelsesfrihed var det ret begrænset hvad hun kunne gøre for at komme fri. Så hendes hænder der dirrede af hans følelser gjorde sit bedste for at skubbe ham væk, mens hun lukkede øjnene i, hun forsøgte virkelig på at bekæmpe hans følelser. Folk havde aldrig fået lov at komme så tæt på. Hun kendte godt den her følelse, lystfølelsen, fra da hun havde boet i byen, hun kendte den fra naboerne og folk på gaden, men det var ikke hendes. Aldrig i sit liv havde hun prøvet noget mere besværligt. At bekæmpe en følelse man var fyldt op af, fordi den ikke var ens egen, samtidig med at man stadig havde fast i sine egne følelser. Hun lå og prøvede på at bekæmpe sin voldtægtsmand, samtidig med at hun fik mere og mere lyst til ham. Det var til at blive sindssyg af, og hun havde en forfærdelig hovedpine af det hele.
Alvarez Admin
Oprettet : 20/07/10 Antal indlæg : 156 Alder : 118 år. Er fra år 1892 Bosted : Holder til i bjergene.
Alvarez kunne nemt se at hun ikke havde megen magt tilbage, men et eller andet sted syntes han nu også at hun gjorde sig til for ham med vilje? Han kiggede ned på hende for at undersøge det nærmere, mens han langsom lod hænderne glide ind under ryggen på hende og bandt hendes BH op. Hans smil bredtes da han fjernede den og så på hendes velformede, mælkehvide bryster. Han lagde hånden på den ene og gav den et klem. "Vi er en god match" Lo han svagt, mens han så på hendes bryster og derefter op i hendes røde øjne "Min hånd passer lige præcis til din størrelse".
Forumforside 
Søg 
Tilmeld 
Log ind 
Tirs Jul 20, 2010 5:25 pm
