Argh sygdom!.

Tid: 16:00 ca.
Sted: I venteværelset.
Omgivelser: et par andre patienter.
Vejr: Stille, Lidt overskyet.

Damian sad på en af de blå sofaer, han havde en grå t-shirt på og et par mørkegrå bukser, ikke særligt spændende tøj. Men han fortrak også at folk ikke lagde så meget mærke til ham. Han sad alene da hans mor va på arbejde på denne tid. Han synes selv at der var et eller andet galt med ham og var derfor bange for at han var ved at blive syg. Så derfor havde han ringet og fået en tid til lægen.

Rica kommer ind i venteværelset, her var et par syge mennesker, hun havde fået opgaven at en af dem var klar til at dø, men hun skulle gøre det hurtigt og smertefrit, ikke lige hendes kop te men hun kunne ikke sige sin egen chef imod. "Hmm.." Hun havde set en dreng, han lignede en pyntedukke, helt hvid i ansigtet og lidt.. Makeup? "Fnis.." Hun tog hånden foran munden for ikke at vise patienterne hendes smilende indre mund, fyldt med skarpe tænder så de ville tro hun var vampyr. *Nå hvor er Mr. Flinterson henne?* Hun så på den gamle mand længest til højre, det var ham. Hun så igen på drengen, han var ikke spor syg.. Hvorfor opsøger han så et lægehus? Men hun vendte igen hovedet imod den gamle, det var ikke hendes problem.

Calcifer førte patienten ud af døren. Han kiggede i sin notesbog, hvor han havde en navneliste skrevet op, med dem han skulle examinere i dag. Han manglede kun den sidste. "Damian Bostwick?" Spurgte han og så rundt i det halvfyldte, men også lille venteværelse. Det var et nyt navn, så han ledte efter et nyt ansigt. Før Damian kunne nå at svare, fik han øje på ham og kunne regne ud af, at det var ham.

Damian rejste sig op da han hørte sit navn blive råbt op, han gik hen til lægen "Det er mig" sagde han så stille og smilede kort. Han var lidt nervøs, tænkt hvis han havde en farlig sygdom, tænk hvis han havde kræft eller noget andet farligt. Han holdte armene om sig selv og pustede lydløst ud.

Calcifer smilte roligt til drengen som så meget nervøs ud over et eller andet. Han lagde hånden blidt bag på hans ryg og førte ham mod sit kontor. Kontoret var et pænt, rydeligt og ganske lyst kontor, hvor han havde en briks, nogle skabe, en vask og et pænt glasskrivebord hvor han havde en flot moderne stationær computer stående. Der var også en god belysning, da vinduerne var meget store.
"Sid ned" Sagde han roligt. Han havde ikke travlt. Han gik hen til en expressomaskine der stod henne ved køkkenbordet, og han hældte en kop kaffe op til sig selv.

Damian fulgte med ham og så rundt på de omgivelser han kom til. Han satte sig stille ned i stolen overfor ham og så på ham. Han var dæmon, så han måtte være god. Så måske vidste han hvad der var galt med ham. Han holdte hænderne på sine knæ og sank " ... " han var tavs, lægen virkede rolig, så man kunne altså ikke se på ham at han måtte være syg. Måske var der et eller andet galt med hans blod? eller med hans hjerte?

Calcifer gik hen og satte i den læderbetrukkede computerstol som han havde tildelt sig selv. Han klikkede ind på sin computer og læste lidt om drengens tidligere besøg hos sin tidligere læge. "Ja..." Begyndte han efter en længere pauses stilhed "Hvorfor skiftede du læge hertil?". Han tog sine læsebriller af og stillede dem på bordet, hvor han så kiggede på Damian.

Damian så lidt ned og op igen "Altså .. " begyndte han og vidste ikke helt "Vi flyttede .. " sagde han så,Selvom det ikke var den eneste grund, den forrige læge kunne ikke se eller finde de sygdomme han havde og det irriterede ham at han ikke bare kunne helbrede ham. Så han skiftede læge og da han havde fået afvide at Calsifer var den bedste læge i byen, skiftede han.

Calcifer nikkede forstående, fordi det var det han skulle som læge. Han havde netop læst den tidligere læges rapport om ham, og kunne nogenlunde regne ud hvad problemet var. Men nu måtte han tjekke om det var tilfældet selv. "Okay Damian. Hvordan har du det så? Hvad fejler du?" Spurgte han venligt og lænede sig tilbage i stolen.

Damian sank "Altså, Jeg føler mig tit svimmel og mit hoved gør ondt .. Men .. vil du ikke nok tjekke mig .. altså mit blod og mit hjerte og sådan?" spurgte han så stille og ville gerne tjekkes for alle mulige sygdomme. Hvem ved, tænkt hvis han døde fordi de ikke opdagede en eller anden sygdom i tide? Han knugede svagt hænderne ved sinde tanker.

Calcifer nikkede "Jo det skal jeg nok". Han rodede rundt i sit lægeskab og fik fat på sit stetoskop, hvorefter han rullede sin stol hen til Damians og løftede op i hans trøje. "Jeg lytter lige til hjertet engang" Sagde han og lagde kom stetoskopet i ørerne og begyndte at lytte til hjertet. Det lød som forventet fint nok. "Tja, dit hjerte lader ikke til at fejle noget..." Mumlede han "Faktisk lyder det rigtig raskt". Han smile og tog stetoskopet ud af ørerne igen, "Men bare rolig. Jeg tror faktisk du fejler noget ganske ufarligt".

Damian så på ham og nikkede lidt "Jamen, Du har jo ikke en gang taget en blodprøve?! .. tænkt hvis jeg havde blodforgiftning eller sådan noget?" sagde han så små bange "Vil du ikke nok tjekke? .. " spurgte han så stille og trak ned i sin trøje igen "Men .. hvad er det så jeg fejler?" spurgte han så og forstod ikke helt, men hvis han fejlede noget, hvordan kunne han så være sikker på at det ikke var farligt?!

Han rystede på hovedet og smilte. "Jeg kan godt tage en blodprøve hvis du insisterer, men jeg forsikrer dig. Det er slet ikke nødvendigt, når du allerede lige har fået taget en blodprøve hos din tidligere læge". Han aede ham forsigtigt i håret og blev ved med at smile sit rolige og venlige smil. "Jeg tror... Og jeg er faktisk meget sikker på, at du lider af hypokonder. Det lader det i hvert fald til, når jeg læser dine rapporter igennem".

Damian sank "hypokonder? det lyder altså farligt? . ." sagde han så og så på ham "kan du ikke helbrede det eller .. Sådan noget" sagde han så og så lidt ned "Jeg vil gerne have en blodprøve .."sagde han så og insisterede da han ville være helt hundrede procent sikker på at han ikke havde nogen sygdomme. Han bed sig tænksomt i læben. Han følte sig altså syg.

"Nej, det er slet ikke farligt. Når man lider af hypokonder, så har man en konstant angst for at blive syg" Svarede han roligt. Han nikkede så og rejste sig fra sin stol. "Skal vi ikke lave en aftale? Jeg tager de blodprøver nu, og når jeg har fået resultaterne så ser vi på det sammen. Okay?". Han gik hen til skabet, hvor han samlede en sprøjte og en stor spids nål sammen. Det var underligt at møde folk, der insisterede på at blive stukket, selvom de egentlig var raske.

Damian nikkede og rynkede brynene lidt "Hm .." sagde han tænksomt "Jo okay .. " sagde han så og lagde sin arm parat. Han var vendt til at få blodprøver da han næsten altid insisterede på at få det. Han betragede sin nye læge lidt. Han så lidt på symbolerne i hans ansigt "Betyder de .. symbol lignende ting i dit ansigt noget? .." spurgte han lidt facineret.

Calcifer lyttede til hans spørgsmål mens han tog blidt fat om Damiens arm. Han trykkede lidt for at finde blodåren, før han stak nålen i og tog prøven. "De betyder ikke noget, jeg er født med dem. Jeg havde engang en kæreste der vurderede, at de betød jeg var en vis mand. Jeg ved ikke hvor vis jeg er ligefrem..."
Roligt trak han sig tilbage på stolen og indpakkede blodet i et lille glas, hvorefter han kom et klistermærke hvor han skrev nogle numre på.
"Det var det... Der går en uges tid, før jeg kan få svar om du fejler noget" mumlede han mens han henvendte sig til sin computer og reporterede om Damiens besøg.