Shinigamiens første tid i denne by (Come and join me somebody D;)

Sted: Kirkens område, udenfor
Omgivelser: En alm. kirkes udendørs grund
Tid: Eftermiddag
Vejr: Dejligt køligt, men stadig en smule varmt

Kirken var som altid om mandagen udenfor, fuldstændigt tomt for mennesker, kun en pige, med i starten sort som så gik hen og blev rødt hår står og ser på en grav, hun var ny og snakkede med de lokale.. De døde lokale spøgelser der boede i den kirkegård, "Hvor finder jeg byens bordel?" Hun så sig omkring, der var ingen mennesker, hun trængte ellers til noget lækkert blod, det gamle spøgelse pegede imod retningen af centrum. Rica nikker taknemmeligt, hun var håbende om at finde en eller anden, som hun for det første bare kunne snakke med. "Hmm.." Hun stoppede og så sig igen omkring, stadig ingen personer, hun stod og ventede lidt, måske der ville komme nogle om lidt? Hun håbede det meget.

//sorry hvis det bliver lang men er elite rollespiller//

Emma gik stille på kirkegåden, hun var ny i byen og var derfor ud for se sig om så hun kun lære det her sted af kende for hun huskede let steder hvor hun havde været før, hun gik bare i hendes normale tøj som bestod af et jakkesæt og det var ikke det mest normale og se en kvinde i men det var Emma altid ligeglad med for i hendes øjne var det beder end og skulle gå med kvinde tøj.
Hun havde langt hvidt hår mens hende hud var ret så hvid og hendes øjne isblå og kolde som altid da det var den maske hun havde taget overfor verden selv om hun ikke var den kolde type inden under så kiggede man tit på hende som den type, hun gik som sagt for hende selv mens hun ikke var sikker på hvad hun skulle lave og så var der os det med og lære byen af kende for det var nået hun skulle have styr på.
Hun lavede hende normale pokerface mens hun holdt blikket frem for hende og hun sagde ikke en lyd mens hun bare gik langsomt i forhold til hvad en normal dæmon kun men nu var hun jo os mellem mennesker, hun trak os vejet som havde hun været et menneske for hun kun god se hende selv som et af dem ind i mellem selv om hun ikke kun dø af de sammen ting eller sådan nået, nej livet var lidt særligt for hende og sådan havde det altid været siden hun kom til verden og det havde lavet sig meget om siden den gang.
Hun mærkede vinden i hendes lang hvid hår og det dansede bare bag på hende ryg mens hun stille fandt hendes smøger frem samt hendes light da hun ikke kun finde på så meget andet *kun være godt med en og snakke med* tænkte hun kom mens hun tændt hende smøg og hun tog et kort sug da det ikke kun dræbe hende..